Hop til indhold

Produkter

Rens og genbrug vandet

Der eksisterer i dag flere renseanlæg til bilvaskehaller på markedet, som er i stand til at reducere indholdet af miljøkritiske stoffer i spildevandet og samtidig kan genanvende det rensede vand. Her på siden er en række renseanlæg til bilvaskehaller præsenteret under de enkelte leverandører, se menuen øverst på siden. Oplysningerne om anlæggene er medtaget på hjemmesiden uanset om der er foretaget en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af anlæggene. I de tilfælde hvor der er udarbejdet en vurderingsrapport, kan den findes under præsentationen af det enkelte renseanlæg.

Bil i vaskehal

Flere undersøgelser har indikeret, at bilvaskehaller bidrager med miljøpåvirkninger i form af spildevand, som indeholder tungmetaller, miljøfremmede organiske stoffer og mineralsk olie. Stofferne stammer fra biler, veje, vaskeanlæg og bilvaskekemikalier, se Miljøstyrelsens Miljøprojekt Nr. 537, 2000.

Ved at udstyre vaskehallen med et renseanlæg vil det være muligt at reducere afledningen af de miljøkritiske stoffer til kloakken. Hertil kommer betydelige vandbesparelser via brug af renset genbrugsvand. Efter etablering af renseanlæg vil spildevandsafledningen typisk reduceres med mere end 90%. Der er således gode miljømæssige argumenter for at etablere renseanlæg i forbindelse med en bilvaskehal.

Økonomisk vurdering af renseanlæg

For at kunne vurdere økonomien ved etablering af renseanlæg er der her præsenteret et værktøj til hjælp for potentielle købere af renseanlæg.