Hop til indhold

Økonomisk vurdering af renseanlæg

I forbindelse med Miljøprojekt Nr. 876, 2003 blev økonomien i fire udvalgte renseanlæg undersøgt og vurderet. Undersøgelserne viste, at det er muligt at etablere og drive et renseanlæg til en vaskehal med et nulpunkt mellem 10.-15.000 vask pr. år. Renseanlægget vil være udgiftsneutralt omkring dette antal vask, og ved et større antal vask vil renseanlægget give besparelser.

Det skal bemærkes, at nulpunktet i høj grad er afhængigt af vandpris og vandforbruget i vaskeanlægget. Der bør derfor altid gennemføres en konkret økonomisk vurdering i forhold til den konkrete vaskehal i forbindelse med etablering af renseanlæg.

Vurdér økonomien i renseanlægget i forhold til din vaskehal

Her er præsenteret et værktøj, som kan benyttes af potentielle købere af renseanlæg til bilvaskehaller til at vurdere økonomien i etableringen af et renseanlæg:

Metoden er udviklet og afprøvet i forbindelse med Miljøprojekt Nr. 876, 2003, men kan også benyttes til at beregne nulpunktet for en vilkårlig renseanlægsmodel i forhold til netop din vaskehal.

Det er nødvendigt at indhente følgende oplysninger om renseanlæg, vaskeanlæg og lokale forhold og indtaste dem i skemaet for at kunne beregne nulpunktet:

De nødvendige oplysninger om anlægsinvestering, serviceomkostninger og elforbrug kan du finde i informationsskemaerne i menuen øverst på siden eller ved at kontakte renseanlægsleverandøren. Vandforbruget er afhængigt af både rense- og vaskeanlægget i vaskehallen og bør derfor vurderes i samarbejde med begge leverandører. Vand- og elpriser kan du få oplyst af den tekniske forvaltning og el-udbyderen i den kommune, hvor vaskehallen er lokaliseret.