B-stoffer

Stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder i spildevandet, at miljøkvalitetskriterier overskrides i vand- og jordmiljøet. For identificerede B-stoffer har Miljøstyrelsen fastsat grænseværdier. Tillige bør stofferne reguleres efter princippet om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi.

Gruppen omfatter:

• Stoffer, der ikke er letnedbrydelige i OECD’s screeningstest (OECD Guidelines for testing of chemicals, 1993) og desuden er karakteriseret ved følgende egenskaber:
  • En middel akut toksicitet over for vandlevende organismer (fisk, krebsdyr, alger), som angivet ved 1 mg/l < EC50 ≤ 100 mg/l, eller
  • Potentielt bioakkumulerbare i vandlevende organismer
• Stoffer, der er påvist ikke at være nedbrydelige under anaerobe forhold (mulighed for ophobning i slam eller i akvatiske sedimenter) og desuden er kendetegnet ved et eller begge af følgende kriterier:
  • EC50 ≤ 10 mg/l
  • Potentielt bioakkumulerbare (log Pow ≥ 3)

Bioakkumulerbarhed

Ved et stofs bioakkumulerbarhed forstås stoffets evne til at ophobes i en organisme i forhold til det omgivende miljø. Et stof anses som potentielt bioakkumulerbart, når log Pow ≥ 3 (fordelingskvotient: octanol/vand), med mindre der foreligger en forsøgsmæssig bestemt biokoncentrationsfaktor (BCF), som er mindre end eller lig med 100.

Anaerob nedbrydelighed

Anaerobe betingelser er forhold, hvor molekylært ilt ikke er til stede. Stoffer betegnes som anaerobt nedbrydelige, når der opnås mindst 60% af den teoretiske CO2 + CH4 produktion i ISO screeningstest for anaerob nedbrydelighed (ISO 11734).