Hop til indhold

Vurderingsmetode for kemikalier

De kemiske stoffer grupperes i tre kategorier (A, B eller C) på baggrund af deres iboende egenskaber:

A: Stoffer, der er uønskede i afløbssystemet, fordi de er ikke-letnedbrydelige, er meget giftige over for vandlevende organismer og/eller kan medføre uhelbredelige skadevirkninger på mennesker.

B: Stoffer, der bør begrænses, så de miljømæssige kvalitetskrav/kriterier ikke overskrides. B-stoffer er ikke-letnedbrydelige og giftige over for vandlevende organismer.

C: Stoffer, der normalt er uproblematiske. Stofferne giver i kraft af deres egenskaber ikke anledning til fastsættelse af grænseværdier.

Stoffer, hvis dokumentationsgrundlag er tilstrækkeligt til en entydig vurdering, er tildelt scoren A, B eller C. Øvrige stoffer, hvor dokumentationsgrundlaget er utilstrækkeligt, er tildelt en foreløbig score markeret med "*" (f.eks. B*) ud fra en ekspertbaseret vurdering, som f.eks. kan bygge på kendskab til lignende stoffers egenskaber i kombination med det foreliggende datamateriale. Såfremt en sådan vurdering ikke har været mulig, er stoffet tildelt et i.v. (ikke vurderet).

Vurderingen er baseret på, at spildevandet fra bilvaskehaller tilledes et offentligt renseanlæg med biologisk behandling. Strategien, bygger på Miljøstyrelsens spildevandsvejledning - Vejledning nr. 11, 2002.

A, B og C-vurderingerne baseres på stoffernes skadevirkning over for mennesker, bionedbrydelighed samt akutte effekter i vandige miljøer. Se menuen øverst på siden for yderligere information om baggrunden for henholdsvis A, B og C-vurderingerne.

På baggrund af enkeltstoffernes/stofgruppernes tildelte ABC-score angives for hvert enkelt produkt procentsatser for indholdet af A-, B-, C- og i.v.-stof. På denne måde opstilles miljøprofiler for hvert af de vurderede produkter. Se miljøprofilerne for de vurderede produkter her: